Beskrivelse
Dag & Nat er en klassisk raglan-model, men med bådhals. Den strikkes oppefra og ned i rib, hvor ret-maskerne er drejet – og der strikkes rundt hele vejen.
Modellen har en løs krop og tætsiddende ærmer, og kan strikkes i den længde du synes bedst om.
Alle kanter afsluttes med en smal rib, hvor der er brugt Italiensk opslag og aflukning. Modellen er nem at strikke, og er helt uden montering.
Den strikkes i økologisk uld – blød og lækker, som de fleste kan bære tæt på kroppen.
Garnkittet indeholder både garn og opskrift, og den kan strikkes i 6 størrelser fra S til 3XL. Vælg garnkit ud fra målene på det færdige strik – der anbefales 20-25 cm ekstra overvidde i forhold til dit eget brystmål, dog mindre i X-størrelser.
Mål på det færdige strik:
S – overvidde 115 cm / længde 58 cm
M – overvidde 118 cm / længde 60 cm
L – overvidde 123 cm / længde 61 cm
XL – overvidde 130 cm / længde 63 cm
2XL – overvidde 137 cm / længde 66 cm
3XL – overvidde 146 cm / længde 69 cm
De viste modeller er strikket i disse farver: 1. Råhvid/mørk mosgrøn, 2. Koks/sand