Strikkeopskrifter til voksne

Garn
Garn

Sommerstrik til alle

Hos Hyggestrik kan du finde mange opskrifter til sommerstrik.

Jeg designer primært sommerstrik i hør, men du vil også finde modeller i andre kvaliteter – f.eks. Bomuld med cashmere, bomuld med yak eller japansk bomuld.

Sommerstrik opskrifterne kan du købe uden garn, og de findes typisk i størrelse S til 3XL. Hvis du ønsker at strikke i det garn modellen er designet i, vil du også kunne finde et garnkit til din model.

Hørgarn – perfekt til varme piger

Hør er et naturgarn med helt særlige egenskaber, som gør det meget velegnet til sommerstrik – eller helårsstrik hvis uld er for varmt til dig.

Hørgarn er antibakterielt, åndbart og absorberer fugt, så det altid føles tørt mod huden.

Hør har en smuk, glansfuld overflade, hvor dit strik får et eksklusivt udtryk – og det er nærmest umuligt at slide op.

Jeg designer hvert år 3 nye sommermodeller i hør, og herudover vil du også finde designs med et mere vinterligt udtryk.

Hørgarn kan strikkes alene, eller kombineres med følgetråd i f.eks. alpaka eller silk-mohair.

Mine opskrifter

Hyggestrik er primært en “design-butik”. I mine designs har jeg fokus på pasform, funktionalitet og lang holdbarhed, forstået på den måde, at stilen er klassisk, så du kan bruge dit strik mange år frem, uafhængig af den hurtigt skiftende mode.

Jeg arbejder ofte med særlige og finurlige konstruktioner, hvor jeg lægger vægt på at kræse om detaljen.

Mange designs vil måske syne komplekse og svære. Men opskrifterne er beskrevet, så alle kan være med – og måske vil du lære nyt undervejs.

Garnkits

Hvis du gerne vil strikke i det samme garn, som en model er designet i, kan du vælge at købe et helt garnkit. Garnkittet indeholder garn, en printet opskrift og kan også indeholde knapper din model. Garnkittet er pakket, så du sagtens kan forære det væk som gave.

Hvis du ønsker dig en bestemt farve, som ikke er at se blandt mulighederne, er du altid velkommen til at skrive. I samarbejde finder vi det helt rigtige til dig.

Se det store udvalg af garnkits lige her: Garnkits.