Beskrivelse
Lidt om designet…
Slice-sweateren er strikket frem og tilbage i ret-riller, og starter fra ærmekant og strikkes til midt på kroppen med en kile over ærme og skulder – heri ligger al formgivning! Højre og venstre strikkes for sig, og strikkes sammen på midten. Sidesømme på krop og ærme strikkes sammen. Alle sømme er synlige på retsiden – en fin detalje, og samtidigt undgår du montering.
Størrelser: S – M – L – XL
Overvidde: 127 – 145 cm (modellen er oversize)
Længde: 60 – 66 cm
Garn: Du skal bruge uld eller blandingsgarn med løbelængde på 170-200 meter/100 gram, eller bland 2 garnkvaliteter, så du opnår strikkefastheden. Slice sweateren er testet i forskellige garntyper, og her får du 2 forslag:
Wild Wool – løbelængde 170 meter/100 gram. Det færdige resultat bliver en tæt og varm sweater (den grønne på foto).
Garnforbrug i denne kvalitet: 700 / 700 / 800 / 800 gram
TYND økologisk uld fra Hyggestrik.dk – løbelængde 280 meter/50 gram + Kremke Alpaka Superfine – løbelængde 366 meter/100 gram. De 2 garner strikkes sammen. Det færdige resultat bliver en blød og let struktur.
Garnforbrug i denne kvalitet:
- Uld: 200 / 200 / 250 / 250 gram
- Alpaka: 300 / 300 / 400 / 400 gram
Pinde:
- 80 cm rundpind nr. 4,5 og 5 mm
- 40cm rundpind nr. 4,5
- Maskemarkører
Strikkefasthed: 16 masker & 32 pinde i retstrikning = 10 cm (efter vask)
Der kan købes garnkit i begge kvaliteter. Garnkittet finder du under fanen BUTIK øverst på siden.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.